SOLEÁ

Kaldes ofte for sangens mor, men er næppe den ældste stilart.

Soleá er dog den reneste form og grundlaget for sang, dans og guitarspil indenfor flamenco. Soleá kommer af soledad og betyder ensomhed. Som stilart er soleá jondo.

Sangen handler om ulykkelig, uforløst kærlighed, smerte og ensomhed, og dansen er melankolsk, meditativ og indadvendt. Soleá stammer fra Triana-bydelen i Sevilla. Til gruppen af soleá hører også soleá grande, soleá corta, soleariya, soleá por bulería, caña, polog og policaña.

<< Tilbage